Ramo på 13 og Necla på 12 tager med deres familie fra Holstebro til Tyrkiet, hvor familien oprindeligt er fra. Det er anden gang, de er på besøg, siden de flyttede. I landsbyen i Tyrkiet får de besøg af familie og venner. Ramo og Necla afleverer en gave til deres farmor, leger med jævnaldrende kammerater, hvoraf mange også er på ferie i landsbyen, deltager i byens liv og er bl.a. med til deres farbrors bryllup.
Filmen er med i serien 'Barn af to verdener 1, 2, 3 og 4' , der blev skabt med det formål at skabe større forståelse og respekt for indvandrerbørns vilkår. Filmene antyder nogle af vanskelighederne ved at tilhøre to kulturer og viser, at børnene ofte er lige så danske, som de er tyrkiske, jugoslaviske eller pakistanske.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.