Filmens ‘elendige’ befinder sig på begge sider af hegnet i dette stærke portræt af både politi og beboere i Paris’ ghettoer. Det starter med fejringen af Frankrigs VM-titel i fodbold på Champs Elysées, men glædesrusen er snart overstået. I forstaden Montfermeil, mindre end en time fra Eiffeltårnet – hvor handlingen i Hugos bog også foregik for 150 år siden – er det alvor. Politibetjenten Stéphane er ny i distriktet, men sættes hurtigt ind i sagerne af sine nye kolleger, Chris og Gwada, der ikke går af vejen for at bøje reglerne. Da politiet under en aktion filmes af en ung drengs drone, truer situationen med at eskalere.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.