Joe er looper. Det er jordens nemmeste job i 2040. På nærmere bestemte tidspunkter og steder møder han op med sin skyder og likviderer en bagbundet mand med en sæk over hovedet. Det er den perfekte forbrydelse, for offeret kommer fra 30 år ude i fremtiden. I 2070 er tidsmaskinen er realitet, men den er også forbudt. Derfor er gangsterne de eneste, der anvender den - til at skaffe sig af med folk. På hvert offer finder Joe og de andre loopers deres rigelige betaling i sølv. Der er kun en hage ved jobbet: Man risikerer, at ens arbejdsgivere i fremtiden 'close the loop' - lukker kredsløbet - ved at sende ens fremtidige jeg tilbage som næste offer. Der er vedlagt en bonus i guld, men så ved man, man skal dø. For egen hånd. Derfor tøver Joe et øjeblik, da hans seneste offer ikke har en sæk over hovedet¿ og ser svagt bekendt ud. Da Joes offer - hans ældre jeg - undslipper, er Fanden løs.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.