Den erfarne og prisvindende filmskaber Patricio Guzmáns visuelle mesterværk ’Lysets nostalgi’ viser en nations smerte, glæder og hemmeligheder. I Atacama-ørkenen i Chile samles astronomer fra hele verden for at se dybt ind i kosmos og observere stjernerne. Himlen over ørkenen danner et helt særligt lys, der lader dem skue helt til universets ende i deres søgen efter svar om oprindelsen af liv. Atacama-ørkenen er også et sted hvor varmen fra den barske sol kan bevare spor fra fortiden helt intakt i sandjorden. Spor som forsvundne politiske fanger under Pinochets regime. Mens astronomerne kaster deres blik mod himlen og de fjerne galakser, samles en gruppe kvinder ved observatoriets fod, og vender blikket mod ørkensandet og dets uforløste hemmeligheder om deres familiemedlemmers skæbne…
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.