I næsten hundrede år, fra 1883 til 1978, havde de nordamerikanske indianere mistet retten til at undervise i deres sprog og dyrke deres kultur og ceremonier. Det gjaldt også lakota-indianerne i South Dakota, en af Nordamerikas mest forarmede stammer. I dag lægger lakota'ernes ældre vægt på at udbrede kendskabet til den traditionelle spiritualitet og tankegang. På lokale skoler undervises børn og unge i lakota-sproget, og forskellige initiativer i det lille samfund skal sikre, at kunsthåndværk og andre færdigheder går i arv til kommende generationer. I en periode var stammen på kanten til undergang. Nu ser det ud til, at indianere også i fremtiden vil kunne sige: "Malakota - jeg er lakota!"
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.