I den uheldsvangre white trash-tone fra Debra Graniks "Winter's Bone" instruktørdebuterer Sean Durkin med en imponerende, skizofren skildring af den unge kvinde Martha, hvis liv er i opløsning. I filmens begyndelse flygter hun fra en seksualiseret hippiesekt og opsøger sin storesøster, der for længst har lagt fortiden bag sig og abonnerer på et helt nyt værdisæt. Hvad der præcis ligger bag Marthas forsvinden forbliver længe uklart, og Martha, der i filmens løb lystrer alle titlens navne, er ikke selv i stand til at sætte ord på det. Vi hjælpes på vej af knugende klip fra den stadig mere nærværende fortid, der afslører, at Marthas tiltagende paranoia ikke er ubegrundet.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.