I Mississippi myrdes i 1964 tre borgerretsforkæmpere brutalt af Ku Klux Klan. Ligene skjules, og den lokale sherif henlægger sagen under 'forsvundne personer'. Livet kan gå videre, som om intet var hændt. Men så ankommer to FBI-agenter med ordre til at finde ud af, hvad der er sket, og deres arbejde opfattes af Ku Klux Klan som en provokation, der besvares med brænding og mord. FBI-folkenes stædige kamp bliver til et opgør, der kommer til at ryste det lille sydstatssamfund og hele USA.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.