I Rio de Janeiro, Brasilien, lever fire børn i en forladt ruin på toppen af en af de klipper, som omkranser de langstrakte Copacabana-strande neden for byen. De lever tilsyneladende problemfrit i kraft af barndommens stærke livsglæde og et tæt sammenhold. De leger sig gennem dagene, stjæler drager og sælger dem, tigger og småstjæler. Men deres øjeblikkelige lykke kan ikke vare ved. Fantasien, humoren, musikken og sambaen kan ikke klare sig imod den fattigdom og de levevilkår, som er skæbnen for Paulinho, Lici, Jorghino og Rico. Sucksdorffs film er en levende og poetisk handlingsfilm, der på samme tid er morsom og dybt tragisk - og historien er lige aktuel på trods af at filmen er optaget i 1965.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.