"Prins Caspian" fortsætter, hvor "Løven, Heksen og Garderobeskabet" sluttede - et år senere i vores verden, 1.300 år senere i Narnia - og følger således rækkefølgen i C.S. Lewis succesfulde romaner.
De fire søskende Lucy, Edmund, Susan og Peter kommer igen til landet Narnia. Mens de har været borte, er Narnias gyldne æra sunket i grus. Narnia er blevet erobret af Telmarinerne og styres nu af den onde Kong Miraz, som hersker nådesløst over landet. De fire børn møder den unge Prins Caspian, som er blevet tvunget til at skjule sig, fordi hans onkel Miraz planlægger at dræbe ham for at sætte sin egen nyfødte søn på tronen. Med hjælp fra en venlig dværg, en modig, talende mus ved navn Reepicheep, en grævling ved navn Trøffeljæger og en sort dværg, Nikabrik, sætter de fire børn sig for at redde Narnia.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.