Da notaren, Lebel, læser Jeanne og Simons mors testamente højt, fremkommer et højst besynderligt ønske. Tvillingerne skal aflevere to forseglede breve - et til den far de troede var død og et til den bror, som de aldrig har vidst eksisterer. De rejser til Mellemøsten for at grave i deres mors, Nawals, ukendte fortid og begynder at forstå, hvorfor hun lukkede sig inde i sig selv i tiden op til sin død. Ved fælles hjælp lykkes det at stykke sandheden om Nawal sammen - en kvinde med en skæbne, som de slet ikke kan genkende. Og da Nawals allerstørste hemmelighed kommer frem i lyset, er det så grænseoverskridende og med sådan en kraft, at Jeannes og Simons liv er forandret for altid.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.