Generationer efter Skabelsen må Gud erkende, at Hans skaberværk ikke er uden synd og ondskab. Alt, hvad der er skønt og smukt, er truet af det kaos, som syndere og faldne engle udløser over den unge jord. Men ikke alt er forgæves, for blandt menneskene findes også Noa og hans familie. Selv om Noa eller hans nærmeste heller ikke er uden fejl, er de dog gudfrygtige og betvivler ikke det budskab, som Gud giver Noa: At bygge en ark, samle to eksemplarer af alle Jordens dyr og med dem ombord redde sig fra den syndflod, som Gud vil slippe løs over Jorden for at befri den for ondskab og synd. Ikke blot er opgaven med byggeriet overmenneskelig for Noa og hans sønner med den korte frist, de har til at udføre den. De plages også af tvivl om det rimelige i at udslette alle andre mennesker, ligesom deres store projekt heller ikke går ubemærket hen. Midt i en verden, der allerede har nået grænsen for sine ressourcer, har Tubal-Kain samlet en brutal hær, der tager, hvad de vil have.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.