Norbit voksede op hos Mr. Wong i hans Gyldne Wonton Restaurant og Børnehjem. Her møder Norbit Kate og de to bliver uadskillelige venner, indtil hun bliver adopteret og Norbit må begynde sit liv på ny. Men en dag bliver den ensomme Norbit, der er et let offer for de andre børns drillerier, reddet fra de lokale bøller af den omfangsrige Rasputia. Han og Rasputia vokser op sammen, bliver gift og Norbit bliver en del af hendes familie. Rasputia og hendes tre brødre ejer det lokale byggefirma, hvorfra de med hård hånd styrer byen. Da Kate vender tilbage til byen for at købe Mr. Wongs børnehjem, begynder problemerne.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.