Reportage fra fejringen af 250-året for missionæren Hans Egedes grundlæggelse af Nuuk (Godthåb) i 1728. Byens borgmester Peter Thaarup får af Bikuben overrakt en borgmesterkæde skabt af kunstner Hans Lynge i samarbejde med hofjuveler A. Dragsted. Den meget rørte borgmester tager efterfølgende imod dronning Margrethe og prins Henrik, som ankommer i helikopter. Stor velkomstceremoni. Fest med live rockband i ungdomsklub. Dronningen holder tale i anledningen af jubilæet og udtrykker sine varmeste ønsker for byens fremtid. Samtidig er der demonstrationer i byen med slogans som "Tillykke med kolonimagtens festdag" og "Ud af EF". Indvielse af ny udstilling på Nationalmuseet i Nuuk. Festgudstjeneste i Vor Frelser Kirke i anledning af jubilæet med deltagelse af dronningen og prinsgemalen og afsløring af statue af Jonathan Petersen (forfatter til Grønlands nationalmelodi) uden for kirken. Konebåd ankommer og bæres gennem byen. Traditionelle grønlandske lege og trommedans. Håndboldkamp for kvinder. Boksestævne. Fakkeloptog gennem byen. Aftenfest med optræden af skotsk sækkepibeorkester og symfoniorkester. Spillemandsorkester spiller op til dans. Festlighederne afsluttes med et stort fyrværkeri.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.