Tre sømænd fanger en havfrue i deres fiskenet. Sømændene forblændes af deres fangst, men den gamle erfarne skipper beordrer havfruen smidt tilbage i havet. Langsomt starter mytteriet.
Produceret på Århus Filmværksted. Prod. nr.: 3204.
Jeg lavede ''Oceaniden'' som midtvejsfilm i mit forløb i Super8 over en periode på ca et år. Det er en historie om to arketyper, der støder sammen - det mest feminine, men samtidigt farligt og dragende - havfruen - over for noget, der ikke bliver mere ''the man'' end sømænd. Historien kan betegnes som en magisk-realistisk fortælling, hvor vi planter et fremmedlegeme i en normal hverdag og ser hvordan det fremprovokerer et skifte i den ellers faste holdkonstellation mellem de her mænd. Jeg synes i al beskedenhed selv, at filmen er blevet en lille sjov og skæv maritim perle.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.