Drengen Tedo er flygtet fra etnisk udrensning i den georgiske del af Abkhazia, men aldrig faldet til i den nye hjemstavn, Tbilitsi. Måske fordi han er ualmindeligt skeløjet - måske fordi han efterlod sin syge far tilbage i krigen på den anden side af floden. Da han som 12-årig ikke længere kan enes med sin mor, pakker han ihvertfald sydfrugterne og vender snuden mod sin oprindelse på den anden flodbred. Men turen tilbage er lang og går gennem megen gru og meningsløs lidelse i det krigshærgede Georgien - og når Tedo forsøger at undslippe ved at lukke de skelende øjne, sker der forbavsende nok intet. Da han endelig når over floden, venter der ham en overraskelse.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.