Johanna ser frem til sin første skoledag. Skoletasken er lyserød og farmand filmer. Men de næste seks år bliver et helvede for Johanna. Hun bliver mobbet i skolen og er altid udenfor. Johanna er en stærk pige, og det lykkes hende at skjule sin ulykkelige ensomhed for sine forældre, indtil en skolelærer en dag tager affære. Johanna skifter skole, får nye venner og et normalt liv. I filmen fortæller Johanna om mareridtet, der nu er overstået. Hun er med i en forening mod mobning og rejser rundt på skoler og fortæller børn og unge om sine erfaringer.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.