DVDen indeholder materiale fra tv-serien Piger på prøveløsladelse samt ekstramateriale til tv-serien. Serien handler om Winnie og Karina, der er to piger på prøveløsladelse. De skal i aktivering på lokalradiostationen Radio Mozart. Her skal de overbevise deres tilsynsværge om at de er i stand til at passe deres arbejde og forsørge sig selv. Det går galt, da pigerne har en noget speciel opfattelse af, hvordan en dagligdag fungerer. De får således både hentet forkerte børn fra vuggestuen, givet deres lyttere sundhedsskadelige råd i brevkassen, kastet op for åben mikrofon, udsat lytterne for temmelig ensidigt musikvalg, og får brændt radiostationen ned til grunden.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.