De er tilbage. De forhistoriske piratfisk, der piskede en badesø i Arizona til blodigt skum. En lidt for smart forretningsmand, dræner en nærliggende sø for at fylde sit nye vandland frem for at betale for vand fra den offentlige vandforsyning, og så er han vel nærmest selv ude om det. Men det ved de unge badegæster til den officielle indvielse intet om. De er bare glade og som regel klædt i mindst muligt badetøj og hopper i soppebassiner, glider ad vandrutsjebaner og nyder dagen, mens den selvfede, gamle Baywatch-stjerne David Hasselhoff kaster glans over begivenheden. Alt for sent går alvoren op for Maddy og hendes venner, der bliver fanget i dette vandland, hvor landet beklageligvis er omringet af vand ¿ og dermed af glubske piratfisk på op til over en meters længde.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.