1) Efterårsmanøvre i Jylland, der slutter med en storstilet kongerevy på Esbjerg Flyveplads. Kong Frederik IX og dronning Ingrid deltager. Over 8000 mand er opmarcheret på pladsen, og flere tusind tilskuere overværer det militære skuespil.
2) Frankrig: Winston Churchill i Europarådet i Strasbourg. Churchill holder tale for byens borgerne på fransk.
3) Skibet "Vulcanus'" forlis ved Hals Barre. Seks besætningsmedlemmer er druknet.
4) Norge: Kronprins Olav til kransenedlægning på Svalbard. Højtideligheden finder sted ved de grave, der blev sidste hvillested for de norske soldater, der mistede livet under 2. Verdenskrig. En mindestøtte bliver afsløret, og kronprinsen holder tale.
5) Svømmeren Karen Magrethe Harups afskedsstævne i Frederiksberg Svømmehal. Harup, der vandt guld ved OL i London, bliver hyldet for sin indsats for dansk svømning og idræt.
6) Frankrig: I Sydfrankrig i nærheden af Bordeaux har forfærdielige skovbrande raset i ugevis. Flere landsbyer er lagt i aske.
7) Landbrugsminister Kr. Bording om høsten, der er gået godt.
8) Kæmpeflyet "Stratocruiser Boeing" i Kastrup Lufthavn. Flyet, der er den største passagermaskine i verden, vejer 80 tons og koster 11 millioner kr. Den er i to dæk og kan flyve med en hastighed på ca. 500 km. i timen.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.