1) Professor Vilhelm Andersen fylder 85 år. Der holdes fest i Fredensborg, hvor den gamle emeritus har sit hjem. Om aftnen bringer studenterne deres lærer et fakkeltog.
2) St. Leger galopløb i Odense. En fynsk hest vinder løbet, der plejer at blive afholdt på Klampenborg Væddeløbsbane.
3) England: Biludstilling i London med modeller fra 1950. Biler som Triumph Mayflower, Studebaker, Alvis, Bentley, Rolls-Royce og Rover 75 fremvises for det begejstrede publikum.
4) Østrig: Valgkamp i hele landet. Folkepartiet og Socialdemokratiet bevarer regeringsmagten, men et nynazistisk parti erobrer 16 mandater.
5) Norge: Der er valgkamp, og folk valfarter til stemmeurnerne. Socialdemokratiet går styrket frem, men kommunisterne mister samtlige af deres 11 mandater.
6) Frankrig. Landet efter en regeringskrise. Ministeriet Queuille har indgivet sin afskedserklæring. Franske politikere som Renault, Schuman og Léon Blum ses.
7) Vesttyskland: Protestmøde i Vestberlin mod Sovjets protektorat af østzonen. Borgerrepræsentationens formand dr. Otto Suhr og den kvindelige borgmester Louise Schroeder holder tale foran de mange tusind fremmødte.
8) Østyskland: Den kommunistiske Wilhelm Pieck vælges som præsident for DDR. I Berlin er der massive demonstrationer for den nye republik.
9) Dansk regeringskrise: Jens Otto Krag, Vilhelm Buhl, Hans Hedtoft, Bertel Dahlgård, Erik Eriksen, Aksel Larsen, Ole Bjørn Kraft på Folketingets talerstol.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.