Da han idømmes seks års fængsel for vold mod politiet, kan den fransk/arabiske Malik El Djebena, hverken læse eller skrive. Han kommer til fængslet helt alene, og ejer kun det han står og går i, foruden 50 dollars, som han gemmer i sine nedtrådte sneakers. Han virker yngre, mere uerfaren og sårbar end de andre fanger. Han er kun 19 år gammel. På grund af sit manglende tilhørsforhold til fængslets etablerede bander og fraktioner, kontaktes han af den korsikanske bande, der har magten i fængslet, og for dem begynder han at udføre en række opgaver, der på én gang hærder ham og samtidig vinder ham bandelederens tillid. Malik lærer hurtigt; han går i skole og stiger hurtigt, men diskret, i fængslets hierarki, mens han i hemmelighed arbejder på sin helt egne plan for en ny og bedre tilværelse.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.