Filmen begynder i efterkrigstidens Tyskland, hvor den 15-årige Michael Berg pludseligt bliver dårlig på vej til skole. Han får hjælp af den dobbelt så gamle Hanna og de to indleder en uventet og lidenskabelig affære. Men en dag er Hanna forsvundet, og Michael står uforstående tilbage. 8 år senere, da Michael som en ung jurastuderende overværer en række retssager mod krigsforbrydere, møder han atter sin tidligere elskerinde, under ganske andre omstændigheder. Hanna er anklaget for en forfærdelig forbrydelse, men nægter at forsvare sig selv, og det går langsomt op for Michael, at Hanna muligvis gemmer på en hemmelighed, som hun anser for mere skamfuld end mord.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.