Jackie arbejder i et overvågningsfirma i den skotske by Glasgow. Hun tager sit arbejde meget alvorligt og lever et stille og kontrolleret liv. Men under facaden gemmer hun på en stor sorg. En dag dukker en mand fra hendes fortid op på en af overvågningsskærmene. Det står hurtigt klart, at hun er nødt til at konfrontere ham og gøre fortidens regnskab op.
Grand, Café Biografen (Odense), Øst for Paradis (Århus)
Kommentar
Red Road er den første film i The Advance Party - et Dogme-lignende filmprojekt udtænkt af Lars von Trier i et samarbejde mellem det skotske Sigma Films og danske Zentropa. Projektet går ud på, at de debuterende instruktører Andrea Arnold, Morag McKinnon og danske Mikkel Nørgaard har fået udleveret de samme ni personer (og de samme ni skuespillere), som er udtænkt af manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen og instruktør Lone Scherfig. Blandt de øvrige regler for projektet er, at handlingen skal foregå i Skotland.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.