Civilisationen er på grænsen til at ophøre efter en unavngiven katastrofe har ramt verden.
En far og hans søn er på flugt gennem et ødelagt og nådesløst landskab, hvor bevæbnede bander plyndrer og kannibalismen breder sig i kampen for overlevelse. I oppakningen har de en pistol med to skud tilbage - én kugle til hver, hvis det bliver nødvendigt. Minderne om hustruen og moderen, der gjorde det utænkelige mod sin familie, da verden gik i sort er svære at fortrænge for både far og søn. På deres vej opdager de, hvor svært det er, at skelne mellem venner og fjender og at det kan være fatalt at stole på de forkerte. Og jo længere far og søn bevæger sig mod kysten, jo mere skæbnesvangre bliver de valg, der skal træffes. For når menneskeheden presses til det yderste, er moral og loyalitet de første dyder, der forsvinder.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.