Året er 1969, og Apollo 11 er netop ved at lande på månen. Journalisten Stanley Doughnut har fået et varmt tip, der fører ham til en tosseanstalt langt ude på landet. Her møder han den mærkelige hr. Gris. Langsomt opdager han, at der er en foruroligende historie i farvandet, og efter en lang nats eventyr i grisens hukommelse står kun ét spørgsmål tilbage: Hvem tog egentlig de første skridt på månen? »Rumgrisen« er en animeret modelérvoksfilm, der med sin ironiske tone primært henvender sig til større børn og voksne.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.