Fyrst Farquaad er en meget lille og meget kedelig mand, der regerer i landet Duloc. Han har forbudt alt sjov, og dermed også alle eventyr. Derfor flygter alle eventyrfigurerne - Pinocchio, de tre bjørne, de syv dværge, den gode fe, Rødhætte og ulven, rottefængeren og mange flere - ud i den stinkende sump, hvor trolden Shrek bor. Shrek er vant til, at alle er bange for ham, og han er allermest interesseret i at kunne passe sig selv helt alene i sin dejlige sump. Han gør, hvad han kan, for at jage eventyrvæsenerne ud af sumpen, men det hjælper ikke noget, og især det talende æsel er umuligt at slippe af med. Til sidst ser han sig nødsaget til at gå op til Fyrst Farquaad og slå en handel af med ham.
Dagmar, Palads, Imperial, Lyngby, Grand, Gladsaxe Bio, BioCity (Tåstrup), Kastrup Bio, Drive-In, Ballerup, Gentofte Kino, Albertslund Bio, CinemaxX, Empire samt 49 biografer i provinsen (Filmen blev udsendt i 58 dansksprogede og 23 originalsprogede kopier. De originalsprogede blev vist i syv københavnske biografer og seksten biografer i provinsen, inkl. Tórshavn).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.