En eksperimenterende kortfilm uden dramatik og handling i traditionel forstand. Man ser ingen mennesker, kun de uanselige spor af deres tilstedeværelse i en række rum og lokaliteter, som kameraet undersøger i glidende bevægelser. De tomme rum er skildret dokumentarisk; kun et enkelt element af iscenesættelse pirrer nysgerrigheden: Noget er skjult bag hvide lagner. Filmen er også en hilsen til maleren de Chirico fra instruktøren, der laver ruminstallationer, tidligere bl.a. med kunstergruppen Solkorset.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.