Denne overrumplende dokumentarfilm udspiller sig på et kontor for familieret i Irans hovedstad Teheran. De to instruktører har over en længere periode fået lov til at følge en række iranske par, hvor kvinderne af forskellige årsager har søgt om skilsmisse. For kvinderne er det en næsten umulig kamp, og filmen beskriver med stor respekt deres ukuelighed og målrettethed. Filmen giver et sjældent indblik i nutidens Iran fra en kvindelig synsvinkel og tilføjer mange nuancer til de billeder af muslimske kvinder, vi møder i medierne. Filmens fortællemæssige dynamik giver dette ellers smalle emne en meget bred appel, og filmen har da også vundet en lang række internationale priser.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.