Karen, en lille forældreløs pige, bliver anbragt på et børnehjem, da hendes bror dør. Men på børnehjemmet nægter hun at acceptere sit tab, og begynder i stedet at fantasere om en skærsildsverden, hvor broderen befinder sig og kæmper sig tilbage mod livet. En verden der åbnes hver nat, når Karen fortæller små stykker af den utrolige historie til børnehjemmets nattevagt, der hurtigt bliver hendes eneste ven.
Produceret på Århus Filmværksted. Prod. nr.: 3093.
Det er troen på transcendens, at man kan gøre noget, der er umuligt, hvis man vil det nok. Karen, hovedkarakteren, har en vilje og et mål, hun deler med sin bror, og det er den vilje, der bærer historien igennem. Det er et umuligt projekt, Karen sætter ud på, at få sin døde bror tilbage, men drømmen er den stærkeste menneskelige motor, og med dens hjælp flytter hun grænsen mellem den objektive virkelighed og hendes egen konstruktion.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.