En film om en dværg, der tilbedes som Guds søn af sine dybt religiøse tilhængere på Filippinerne. Michael Noer er den hvide opdagelsesrejsende i spidsen for en kamikaze-ekspedition, der starter i Manilas tæt befolkede gader og fortsætter dybt ind i junglen, hvor den kulminerer i en spirituel (gen)fødsel op af et hul i jorden. For de mange millioner troende på Filippinerne har det guddommelige reel eksistens, og når Guds lille søn omgivet af sine fans helbreder en kræftsyg mand med indvoldene hængende ud af et hul i maven, må man erkende, at det kun er i vores eget velfærdssamfund, at miraklernes tid er forbi. Og så er det endda først her, at et langt og mega-kaotisk slumtrip tager sin begyndelse.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.