'Spectre' begynder med James Bond på en uautoriseret solomission i Mexico, der efterlader dele af hovedstaden i ruiner.
MI6 er alt andet end begejstrede for agentens rebelske adfærd, og den hæderkronede afdeling er samtidig i fare for at blive nedlagt til fordel for et globalt overvågningssystem.
Bond får karantæne, men det afholder ikke den egenrådige agent fra at fortsætte sin mission. En hemmelig besked fra den tidligere M bringer ham på sporet af en italiensk enke og et forbrydersyndikatet med stor indflydelse på verdens magtbalance. Syndikatet, der kalder sig SPECTRE, bliver ikke kun Agent 007’s hidtil største udfordring. Det trækker også tråde til James Bonds fortid.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.