Hovedpersonen Franck frekventerer et område, der fungerer som mødested for bøsser. Der er masser af aktion i vildnisset, men også plads til platoniske snakke og badeture. Søens glimtende overflade får dog et andet skær, da Franck en nat ser et mord ved drukning. I stedet for at tage flugten vender Franck tilbage til åstedet, mystificeret og sært tiltrukket. Over ti dage udfoldes herefter en intens, uforudsigelig runddans mellem især Franck, den atletiske Michel med moustache og borende blik og den korpulente, oftest påklædte Henri.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.