Susi er tre år, og Susi er hovedpersonen i seks små film for de yngste filmslugere. Alle 6 episoder er tegnefilm, som i en meget enkel streg fortæller om hverdagen for Susi, der opfører sig, som man nu gør, når man er en pige på tre år. Og Susi stiller mange spørgsmål, der fint besvares. Samtidig er filmene en gennemgang af vore sanser, og de blander således på bedste måde små historier med pædagogisk formidling.1) »At se«, 2) »At høre«, 3) »At lugte«, 4) »At smage«, 5) »At føle«, 6) »Susis lille verden«.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.