Den selvtilfredse, succesfulde britiske kriminalforfatter, Nicholas Hardiment, driver sammen med sin pligtopfyldende kagebagende hustru, Beth, et hyggeligt landsted, hvor aspirerende forfattere kan søge inspiration og få logi. Nicholas har dog mindre succes med at holde sammen på ægteskabet, da han er Beth notorisk utro og ingenlunde er i stand til at sige nej til egnens forførende fristelser. På landstedet hjælper den robuste unge handyman, Andy, med at få alting til at fungere. Og det gør det også så nogenlunde indtil landsbyens tidligere grimme ælling og filmens titelperson, Tamara Drewe, vender tilbage til sin nu afdøde mors hus efter lang tid i London.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.