Med tankens kraft kan man overvinde mange ting. Det ved 11-årige Jess og Leslie alt om. Begge falder de uden for fællesskabet og som skolens særlinge må de dagligt stå model til de andre børns mobning. Men deres fantasi sætter ingen begrænsninger og ude i skoven, hvor de bor, opdigter de kongeriget Terabithia, befolket af magiske skabninger og væsner. En helt ny verden, hvor de hverken bliver ydmyget eller skal ligge under for andres regler og bestemmelser, åbenbarer sig. Jess og Leslie er de eneste, som kender indgangen til det imaginære land, hvor de udnævner sig selv til konge og dronning. Men en dag tager Leslie på egen hånd til Terabithia og en tragisk ulykke indtræffer.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.