En italiensk fiskerfamilie stilles over for et skæbnesvangert valg, da de til havs støder på en flåde med nødstedte, afrikanske flygtninge. Fiskerne vælger at følge havets lov og redde flygtningene, men det moralske valg bringer familien på kant med øens politi, som ikke billiger de uvelkomne gæster. I en betagende, solbeskinnet ramme ¿ og med humoren i højsædet - tager "Terraferma" temperaturen på nogle af de problemer, som den illegale indvandring bereder Italien og det øvrige Europa. Og så handler filmen også om civil courage og om at sætte næstekærlighed og anstændighed over lovens bogstav.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.