I "Think Like a Man" mødte vi en gruppe nære venner, hvis romantiske udfordringer med de kvinder, de jagtede, ledte til en række knivskarpe humoristiske situationer og hjertevarme forløsninger. Nu er det tid til det store bryllup i Las Vegas og dermed går tæppet op for næste kapitel i parrenes liv. Alt er tilsyneladende godt og harmonisk, men i skyggerne lurer en lang række uafklarede spørgsmål: Er det tid for Jeremy og Kristen til at få et barn? - Kan Lauren og Dominics forhold overleve deres respektive karrierer? - Mya elsker Zeke, men hvordan har hun det med Zeke the Freak, som han tilsyneladende er kendt i Vegas? - Og lad os ikke glemme bruden og gommen, Michael og Candace. Vil det lykkes dem at blive gift uden at blive forgiftet af den glitrende bys fristelser?
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.