7. b skal holde klassefest, og eleverne skal sove på skolen. Stemningen inden er ladet med fnis og forventninger. To piger giver hinanden sugemærker, og drengene studerer pruttende pornoblade. Festen starter sløvt, men så sker der noget. Nysgerrigt og famlende afprøves grænser. Drikkeri og drilleri, kys og gråd, sejr og jalousi. Et hold cykler til stranden og nøgenbader, og en gruppe piger afprøver telefonsex. 7. b er på vej mod voksenlivet i ekspresfart. Instruktøren har som en flue på væggen været med til klassefest og registrerer nøgternt, men også følsomt alle de små betydningsladede episoder.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.