Suzanne Pujol er en lydig og perfekt kone, der får sin mand og deres fælles hjem til at stråle. Hun er indbegrebet af en trofæhustru (une potiche). Ægtemanden Robert er ved at køre sin paraplyfabrik i sænk. Og da fabrikkens arbejdere går i strejke og kidnapper Robert, som efterfølgende får et hjerteanfald, må Suzanne pludselig smide skåneærmerne og tage chefhatten på. For at stå stærkere allierer hun sig med byens kommunistiske borgmester, der også er hendes tidligere bejler. Til alles store overraskelse viser Suzanne sig at være en ekstraordinær og dygtig forretningskvinde. Så da Robert vender tilbage i topform efter sin restitution, kommer der for alvor gang i kampen om passioner og ikke mindst - positioner.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.