På en sidste ferie til Mexico med vennerne fra college bliver Olivia lokket til at sætte dem i gang med et spil Truth or Dare (sandhed eller konsekvens). Her kan man afsløre, hvem man er hemmeligt forelsket i eller kaste sig ud i dumdristigheder, der ellers ville blive set skævt på. Først for sent går det op for Olivia, at hvis hun ikke afslører, at hun er lun på sin bedste venindes kæreste, at hvis den festglade veninde ikke udfordrer tyngdeloven og tømmer en flaske vodka, mens hun balancerer på et hustag … så er straffen døden. En ondsindet ånd har taget magten over den uskyldige selskabsleg og forvandler den til blodig alvor.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.