Jonas har ondt i forholdet og føler sig trængt op i en krog af sin altid småspisende og storsnakkende kæreste. Panisk gør han forholdet forbi og flytter ind i en skodlejlighed for at dyrke cigaretter, øl og fisse med sine barvenner. Overboen, det store brød Frank, er ikke bleg for at dele ud af sin selvbestaltede ekspertise i kvinder og forhold, og den kække kioskejer fremviser gerne bagkataloget over sine mange scoringer, som han gemmer i sin iPhone. Rie spøger dog stadig, også rent bogstaveligt, og Jonas indser snart, at ikke alt kan drikkes væk - specielt ikke den overrumplende tilværelse som single.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.