Helen Memel er en ganske almindelig teenager... med et særpræget forhold til personlig hygiejne, eksperimenter med grøntsager til masturbation og sin hæmorroide. Hun tiltrækker mænd på stribe, men er i virkeligheden mere optaget af blodbåndet (menstruations-blodbåndet) til veninden Corinna og forsøget på at forlige de skilte forældre. Da et uheld med intimbarberingen resulterer i en indlæggelse, er hun ikke sen til at benytte lejligheden til at bringe forældrene sammen ved sygesengen. Og for at nå det resultat er hun villig til at sætte hospitalet på den anden ende. Til stor fornøjelse for den mandlige sygeplejerske Robin, men frustration for de fleste andre.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.