Efter en lang dags sceneprøver på det stykke, som han skal til at instruere på et parisisk teater, er Thomas endelig blevet alene og beklager sig nu på telefonen over den overraskende lave standard på de mulige kandidater. Ikke én har haft noget, der ligner format, til den vigtige hovedrolle. Han er ved at gøre sig klar til at forlade teatret, da Vanda pludselig træder ind på scenen i en skamløs hvirvelvind af tøjlesløs energi. Og Vanda er indbegrebet af alt det, som Thomas hader; hun er grov, idiotisk og i øvrigt parat til at gøre absolut hvad som helst for at få rollen. Men da Thomas trænges op i et hjørne og lader hende få sin chance, forbløffes han ved pludselig at betragte en fuldkommen forandret Vanda. Ikke alene har hun fundet det rigtige kostume og de rigtige rekvisitter, men forstår i overraskende grad også hovedrollens (hvis navn hun deler) allerinderste og mest intime motiver og kan i øvrigt samtlige replikker udenad..
Efterhånden som sceneprøvens minutter glider over i timer - og stemningen mellem de to intensiveres - udvikler Thomas¿ fascination sig til en ren besættelse...
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.