Ensom mand indespærret i en krukke. Opløst ægteskab og savn af søn. Af hjem. Pludselig rod- og rastløs. Guldøl og mulig opløsning. Selvmord frister. Fra dette absolutte nulpunkt begiver en mand sig på rejse - "smid de tunge, mørke slør og ret blikket mod den levende verden. Den vandrende har hele verden som sit hjem". Det bliver en rejse med tog og skib. Til fods i fremmede landskaber. Iagttagende og reflekterende. En ydre og indre rejse. Med minder og mod erkendelse. Og rejsen slutter ved havet, livets begyndelse - "Vi kom til verden med det store urbillede i os. Det er livgivende som solen og dens varmende stråler. Det er transparent som havet, som himlen, som krystallyset, som glansen af guld. Paradis! Alt dette bærer vi i os som sjælens signatur."
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.