Jerry er en ret almindelig, stille fyr, der arbejder 9-5 på badekarsfabrikken. Men han ser også verden med lyserøde briller - især når han ikke tager sin medicin. Således er han helt sikker på, at den søde og let berusede Fiona fra regnskab er lidt interesseret i ham til firmafesten, men bliver hurtigt skuffet, og da de tilfældigt mødes en anden dag, kommer han til at slå hende ihjel. Men nej, kan han berolige sin psykiater, han hører ikke stemmer ud af det blå. Han hører ganske bestemt, at det er han hund og hans kat, der taler. Og selvfølgelig Fionas hoved, som han har gemt i køleskabet. Hvorfor i alverden skulle han dog vælge den kedelige og grå verden, som pillerne giver ham?
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.