"Water" foregår i Indien under britisk kolonistyre i 1938, på samme tid som Mahatma Gandhi begynder at gøre sig bemærket. Chuyia er blevet enke i en alder af kun 8 år. Tradition og de religiøse skrifter foreskriver, at hun som enke må leve et liv i forsagelse og gøre godt for de synder, som forårsagede ægtemandens død. Chuyia anbringes i et kollektiv for enker, hvor hun møder den smukke Kalayani. Sammen møder de Narayan, en ung, idealistisk og nyuddannet jurist, som også er tilhænger af Gandhi. Kalayani og Narayan bliver hurtigt forelskede, men det faktum, at Kalayani er enke, lægger begrænsninger på deres forhold. Alligevel trodser de alle love og mødes i hemmelighed...
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.