Det kan godt være, at det går fremad på papiret, men udviklingen af den nye nation Sydsudan er i virkeligheden en umådeligt kompleks affære, hvor alle mulige aktører med forskellige dagsordener kæmper med og mod hinanden for i den sidste ende at hytte deres egne, dunkle interesser. Gale texanske bibelmissionærer tordner deres apokalyptiske budskaber ud. Skruppelløse kinesiske olieselskaber forurener det ellers 'uafhængige' land, som de er godt i gang med at generobre, imens velmenende ngo'er med svingende held forsøger at hjælpe den uuddannede, men ikke desto mindre viljestærke befolkning. Et kaos, som den kontroversielle filmmager Hubert Sauper ("Darwin's Nightmare")forsøger at kortlægge.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.