Fem unge mænd fra gode familier begår på et ikke nærmere defineret tidspunkt i det 20. århundrede en forfærdelig forbrydelse. De sendes på en opdragelsesrejse under ledelse af den brutale Capitaine. Efter et mytteri lider drengene skibbrud på en mærkelig, frodig ø. Alene og overladt til deres rå instinkter gennemgår de en skræmmende, men befriende transformation i deres nye omgivelser.
Med sine Super-16mm special effects og blændede smukke og forlokkende scenografi fremstår 'The Wild Boys' som en radikal, orgastisk og flamboyant campet overgangsrite med William S. Burroughs, Jean Cocteau og Jules Verne ved roret – og inspiration fra 60'ernes eksperimenterende Midi Minuit Fantastique-bevægelse. Den er det første lange udspil fra af en af Frankrigs mest talentfulde og visuelt signifikante filmmagere og har vundet et hav af priser på internationale festivaler.
Oplev filmen med besøg og introduktion ved instruktør Bertrand Mandico og skuespiller Elina Löwensohn søndag den 15. april kl. 19.00. Institut français byder på et glas vin efter visningen og DJ-duoen Mademoiselle Jekel og Stine Omega fra Beat Mermaids spiller yé-yé pop i baren.
Filmen præsenteres i samarbejde med Monoquini og CPH PIX.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.