En broget flok teenagere, der blandt andet tæller den utilpassede dreng, Antoine er på forfatterkursus i Sydfrankrig, hvor de med hjælp fra den berømte forfatterinde, Olivia, skal skrive en kriminalroman. Løbende som deres romaner udvikler sig, stikker Antoines historie sig ud som voldsomt forstyrrende og voldelig. De andre elever trækker sig fra ham, men Olivia er fascineret. Og til trods for at hans adfærd bliver mere provokerende og aggressiv, forsøger hun at nærme sig ham og ikke mindst forstå ham. Men langsomt bliver hun i tvivl om, hvorvidt Antoines litterære fantasi ikke blot er ren digtning.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.