Logan/Wolverine, der ejer evnen til at hele, sendes med hjælp fra Kitty Pryde fra en nær fremtid tilbage i tiden, nærmere bestemt 1970¿erne, for at forhindre den apokalypse, som fremtidens X-Men og menneskeheden står over for. De gruopvækkende robot-våben, The Sentinels, går ikke længere kun efter mutanter, men alle levende væsener. Wolverine kontakter Charles Xavier, der er Wolverines fremtidige mentor Professor X. Charles er på dette tidspunkt dog i dyb krise over at have mistet sin førlighed og over at være blevet svigtet af sin før så nære ven, kamæleonen Raven/Mystique. Wolverines arbejde er derfor dobbelt: Ikke alene skal han forsøge at få Charles til at genvinde troen, han skal samle et
superteam af X-Men - alt fra den flabede og lynhurtige Quicksilver til den dæmoniske Magneto og den evige kilde til splid, Raven/Mystique.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.